Vil du være med til at passe på Nordfyns vandløb og broer?
Vi søger en vandløbs- og broinspektør med lyst til at være ude, tage ansvar og gøre en forskel.
Kan du lide at være ude i naturen, tage fat, løse praktiske opgaver måske i samarbejde med andre, samtidig med at du har styr på lovgivning? Har du lyst til en hverdag, hvor du både arbejder med mennesker, lovgivning og natur? Så kan du blive vores nye vandløbs- og broinspektør i Nordfyns Kommune.
Du får en central rolle i at skabe gode relationer mellem de forskellige interessenter i konkrete projekter, hvor din evne til at lytte, være vedholdende og bidrage til fremdrift er afgørende.
Hos os får du en stilling, hvor du kan se resultaterne af dit arbejde i landskabet, og hvor din indsats har direkte betydning for både borgere, vores vandløb og naturen.
Du bliver en del af Vej og Park – et stærkt fagligt fællesskab med gode engagerede kollegaer, der hjælper hinanden, deler viden og brænder for at skabe gode løsninger. Du bliver samtidig en tæt sparringspartner for vores kolleger i Natur- og Miljøafdelingen, som består af 20 medarbejdere.
Vi tilbyder
- en hverdag med masser af frisk luft, praktiske opgaver og tydeligt ansvar
- mulighed for at arbejde med både vandløb, broer og natur
- et team, der prioriterer faglighed, humor og godt samarbejde på tværs af afdelinger
- en arbejdsplads med korte beslutningsveje og stor tillid til dine faglige vurderinger
- fleksible rammer og mulighed for flextid
- gode muligheder for kompetenceudvikling – både teknisk og naturfagligt
- en dag om ugen arbejder du i naturafdelingen i Otterup
De andre dage er du tilknyttet Vej og Park, Møllerled 60, 5400 Bogense
Dine primære opgaver
- Tilsyn med vandløb, broer og bygværker, herunder vurdering af tilstand og opfølgning
- Planlægning og koordinering af vedligeholdelse i samarbejde med naturteamet og entreprenører
- Ansvar for gennemførsel af små og mellemstore projekter
- Sagsbehandling efter vandløbsloven, fx krydsninger, projekter og håndhævelse
- Opfølgning på broinspektioner og planlægning af reparationer. Har du ikke den nødvendige uddannelse, sørger vi for at klæde dig på
- Biologiske og tekniske vurderinger i forbindelse med vandløbs- og naturprojekter
- Dialog med borgere og lodsejere. Du er kommunens ansigt udadtil i felten
- Bidrag til regulativer, planlægning og naturgenopretning
Hvem er du?
Du behøver ikke komme med én bestemt uddannelse. Du kan være vandløbsentreprenør med praktisk erfaring, naturforvalter, biolog eller have en helt anden baggrund.
Det vigtigste er, at du:
- har praktisk erfaring med tilsyn af vandløb eller lignende, gerne broeftersyn
- har kendskab til vandløbsloven eller lyst til at lære den grundigt at kende
- trives i en kombination af feltarbejde og kontoropgaver
- kan skabe struktur og overblik - også når der er mange sager i gang
- er god til at kommunikere med mennesker og skabe tillidsfulde relationer
- har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
Lyder stillingen som noget for dig?
Så skynd dig at sende din ansøgning til os.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Vej og Park, Inge Haakonsdatter, på telefon 20 58 04 21.
Ansøgningsfrist: onsdag den 3. juni 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes: fredag den 12. juni 2026 mellem kl. 8.00 og 12.00
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune