Medarbejder til Hjælpemiddeldepot i Nordfyns Kommune
Nordfyns Kommune søger en ansvarsbevidst og praktisk orienteret medarbejder til Hjælpemiddeldepotet pr. 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du bliver en del af et engageret team, der hører under Vej og Park.
Arbejdet på depotet er alsidigt, praksisnært og vigtigt for borgernes hverdag. Du vil få en central rolle i at sikre, at kommunens hjælpemidler er rengjorte, funktionelle og klar til brug, når de skal videre ud til borgere og samarbejdspartnere.
Der findes ingen formel uddannelse til arbejdet på et hjælpemiddeldepot, og derfor er din praktiske erfaring og tilgang vigtigere end et bestemt uddannelsesbevis.
Du kan have baggrund fra fx:
- lager og logistik
- håndværk eller tekniske fag
Det vigtigste er, at du:
- er praktisk orienteret
- har hænderne godt skruet på
- kan arbejde systematisk
- er tryg ved at lære nyt gennem sidemandsoplæringhar lyst til at indgå i et team, hvor humor og samarbejde er en naturlig del af hverdagen
Vi sørger for grundig oplæring i alle depotets arbejdsgange, fagsystemer og håndtering af hjælpemidler. Der vil desuden være mulighed for relevant efteruddannelse, fx kurser i hjælpemidler, hygiejne, lagerstyring eller ergonomi.
Dine primære opgaver
- Vask og rengøring af alle hjemtagne hjælpemidler – fra senge og madrasser til små hjælpemidler som strømpepåtagere
- Små reparationer og funktionskontrol af hjælpemidler
- Pluk og returhåndtering på lageret
- Lagerlogistik, herunder orden, systematik og opfyldning
- Ferieafløser på andre opgaver i depotet
- Ad hoc-opgaver og alt forefaldende arbejde, der sikrer en god drift i hverdagen
Vi søger en medarbejder, der
- er ansvarsbevidst, fleksibel og har en serviceminded tilgang
- kan arbejde selvstændigt og tage initiativ i hverdagen
- har IT-kendskab på brugerniveau, fx registrering i fagsystemer
- har kørekort til kategori B
- har gode samarbejdsevner og kan bevare overblikket i travle perioder
- er villig til at deltage i relevant efteruddannelse
- trives i et miljø, hvor sidemandsoplæring er en vigtig del af fagligheden – da der ikke findes en formel uddannelse til depotarbejdet, bygger meget af læringen på kollegial vidensdeling og praktisk erfaring
Vi tilbyder
- en alsidig hverdag med både rutineopgaver og varierende ad hoc-opgaver
- et uhøjtideligt og hjælpsomt team, hvor humor og god tone er en del af kulturen
- grundig oplæring i depotets arbejdsgange, systemer og hjælpemidler
- mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- en arbejdsplads, hvor du er med til at sikre, at borgere får trygge og funktionelle hjælpemidler
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Vej og Park, Inge Haakonsdatter, på mobil nr. 20 58 04 21.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag, senest søndag den 16. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34, 2026.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune