Kreativ pædagog eller pædagogisk assistent til Aktivitetstilbud Bogense - Barselsvikariat
Brænder du for at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for mennesker med erhvervet eller medfødt hjerneskade? Har du kreative kompetencer og lyst til at gøre en forskel i borgernes hverdag? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret og kreativ pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat i vores aktivitetstilbud i Bogense.
Stillingen er på 20-25 timer ugentligt i perioden 1. august 2026 til 31. marts 2027.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage i tidsrummet kl. 8.00-15.00. Der kan dog forekomme enkelte aften- og weekendarrangementer.
Om os
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et moderne tilbud beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Bogense, kun 25-30 minutters kørsel fra Odense, Middelfart og Assens.
Tilbuddet består af tre afdelinger samt eget produktionskøkken, hvor vores ernæringsassistenter dagligt tilbereder mad fra bunden til alle afdelinger.
Aktivitetstilbuddet er et §104 tilbud og henvender sig til borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade. Hos os er fællesskab, trivsel og meningsfulde aktiviteter i centrum. Vi arbejder målrettet med at understøtte borgernes selvværd, sociale relationer og individuelle kompetencer gennem kreative, praktiske og sociale aktiviteter.
Vi lægger vægt på et trygt og struktureret miljø med forudsigelighed, tydelighed og plads til udvikling. Samarbejde på tværs af afdelingerne er en naturlig del af hverdagen, og vi har fokus på at yde ressourceorienteret støtte til det levede liv.
Fælles for alle tilbuddene er en anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål for et godt og meningsfuldt liv. Gennem vores indsats understøtter vi udvikling og vedligeholdelse af kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.
Vi søger dig, som
- er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- har interesse for eller erfaring med borgere med erhvervet eller medfødt hjerneskade
- har lyst til at arbejde kreativt og aktivitetsorienteret
- gerne har kompetencer inden for kreativitet, håndværk og design, træværksted, kunst eller lignende
- kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter både individuelt og i grupper
- arbejder struktureret, anerkendende og med tydelig kommunikation
- trives i et tværfagligt samarbejde
- er initiativrig, fleksibel og god til at skabe relationer
Vi tilbyder
- en spændende og alsidig hverdag med fokus på aktivitet, rehabilitering og fællesskab
- mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af kreative værksteder og aktiviteter
- et engageret, fagligt stærkt og hjælpsomt kollegafællesskab
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling og arbejdsglæde
- mulighed for at gøre en reel forskel i borgernes hverdag og livskvalitet
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Stillingen er et barselsvikariat på 20-25 timer ugentligt i perioden fra 1. august 2026 til 31. marts 2027.
Ansøgningsfrist: søndag den 21. juni 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt onsdag den 24. juni 2026
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Betina Lauth Andersen
Leder af Bo- og Aktivitetstilbud Bogense
Telefon: 40 49 92 71
eller
Trine Fahnø
Socialfaglig koordinator
Telefon: 23 33 79 24
Hvis vi ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil blive kontaktet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender elektronisk via linket her på siden.
Nordfyns Kommune arbejder målrettet på at skabe den attraktive arbejdsplads. Her kan du blandt andet læse mere om personalepolitik, MED-aftale, arbejdsmiljø, sundhedsordning og medarbejdergrundlag:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune