Bliv dagplejer i Distrikt Glavendrup – og gør en forskel for de mindste
Har du solid erfaring med pædagogisk arbejde med de mindste børn - måske er du uddannet PAU eller pædagog - og kunne tænke dig at blive dagplejer? Så søger vi en dagplejer i distrikt Glavendrup.
Kan du være karavanefører for 4-5 små børn og boltre pædagogisk arbejde i dit eget hjem, forældresamarbejde og kollegialt samarbejde i legestuen én gang om ugen, med positivitet, fagligt fokus og gåpåmod? Så er det måske dig, vi leder efter.
Du skal kunne stille et trygt og inspirerende hjem til rådighed med gode muligheder både ude og inde for at skabe en spændende hverdag for fire faste dagplejebørn. Der vil være mulighed for at tage et femte barn ind, når det er nødvendigt. Du skal kunne arbejde og holde dit hjem åbent 48 timer om ugen.
Du skal søge stillingen, hvis du har faglig interesse, erfaring og brænder for at udvikle børn i alderen 0-3 år. Du er verdensmester i at sikre en god kontakt til både børn, forældre, kollegaer og ledelse, så vi sammen kan skabe en dagpleje med høj kvalitet.
Du bliver en del af Dagtilbudsdistrikt Glavendrup, som består af fem børnehuse, 12 faste dagplejere og en gæstedagplejer fordelt i Søndersø, Særslev og Skamby. Dine nærmeste kollegaer bliver din dagplejegruppe, som du sammen med mødes i legestue én gang om ugen i Birkemose Børnehus.
I Dagtilbud Glavendrup har vi altid børnene og deres fælles og individuelle behov i fokus, når vi planlægger og justerer vores hverdag og de pædagogiske aktiviteter. Vi oplever, at en tydelig struktur i hverdagen, er med til at give børnene ro til fordybelse og leg, og vi ønsker derfor en kollega, der kan være med til at understøtte dette.
For at blive dygtig til vores fag ved vi, at faglig refleksion over egen praksis er nødvendig. Du skal derfor være parat til at justere din praksis, når opgaven kalder på. Børn gør det bedste, de kan, og som fagpersoner er det vores ansvar at prøve noget nyt, hvis vores praksis ikke virker.
Du skal kunne bede om hjælp og sparring hos dine kollegaer, din nærmeste leder og vores ressourcecenter. Du skal samtidig have mod på at lade andre kigge tæt på din praksis, så vi sammen kan udvikle den til gavn for børnenes trivsel.
Vi arbejder vi ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk børnesyn, der understøtter den pædagogiske praksis:
”Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre”
Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til det fælles børnesyn, da det er fagpersonernes ansvar, at vores børnesyn er ’synligt’ og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.
Vi søger en dagplejer, som:
- har et humørfyldt og legende sind, og som kan arbejde i børnehøjde
- har ideer og er igangsættende med lege og forskellige aktiviteter
- har evnen til positivt at kunne guide og gå foran i børnenes trivsel, udvikling og læring
- har mod på at arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed i det daglige arbejde
- har fokus på at bidrage til et godt arbejdsmiljø, både i eget hjem og i legestuen
- kan sikre et godt forældresamarbejde
- ser positivt på livet og sin arbejdsopgave og møder udfordringer med en tilgang, der hedder ”det finder vi nok ud af”
- har gode IT-kundskaber, da du i hverdagen forventes at kunne navigere i fx Aula, KMD-systemet ”Min Dagpleje”, Outlook og Teams
- kan deltage i faglige onlinemøder i middagsstunden, når børnene sover
Vi tilbyder:
- dejlige og nysgerrige børn med mod på leg og læring
- gode kollegaer og en ledelse, der står klar med hjælp og sparring
- gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
- at bliver en fast del af en legestuegruppe, som mødes én gang om ugen
Godkendelse af hjemmet
For at komme i betragtning til stillingen vurderer vi både din faglighed og dit hjem, som skal kunne godkendes som dagplejehjem. Du skal derfor forvente at blive kontaktet, så snart du har sendt din ansøgning.
Vi indkalder kun kandidater til samtale, hvis deres hjem kan godkendes.
For at blive ansat og godkendt som dagplejer, skal der indhentes en tilfredsstillende børneattest på både ansøger, ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn over 15 år.
Ansøgningsfrist: onsdag den 21. oktober 2026
Samtaler: forventes afholdt mandag den 26. oktober 2026
Tiltrædelse: hurtigst muligt, dog senest 1. december 2026
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Vil du vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte Britta Kristensen, pædagogisk leder, på telefon 20 26 98 08.
Vedhæft eksamenspapirer, relevante bilag og referencer til din ansøgning.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune