Trafikplanlægger med fokus på trafiksikkerhed og mobilitet
Vil du være med til at skabe sikre og velfungerende veje på Nordfyn?
Brænder du for trafiksikkerhed, mobilitet og planlægning, og vil du være en del af en kommune, hvor der er kort vej fra idé til handling? Så er du måske vores nye kollega i Klima og Infrastruktur.
Nordfyns Kommune arbejder målrettet med at skabe trygge og fremkommelige trafikforhold for borgere, erhvervsliv og besøgende. Et centralt redskab i dette arbejde er kommunens trafiksikkerhedsplan, som sætter retningen for, hvordan vi forebygger ulykker, forbedrer fremkommeligheden og skaber sikre rammer for alle trafikanter.
Nordfyns Kommunes trafiksikkerhedsplan
Kommunens trafiksikkerhedsplan beskriver de vigtigste indsatser og prioriteringer for at øge sikkerheden på vejene. Planen bygger på analyser af uheldsdata, lokale forhold og dialog med borgere, lokalråd og samarbejdspartnere. Den indeholder blandt andet:
- fokus på trygge skoleveje og sikre forhold for bløde trafikanter
- identifikation af uheldsbelastede lokaliteter og forslag til forbedringer
- indsatser for hastighedsdæmpning, trafikkampagner og adfærdsregulering
- samarbejde med politi, skoler, lokalråd og borgere om konkrete løsninger
Som medarbejder hos os får du en vigtig rolle i at udmønte og videreudvikle trafiksikkerhedsplanen, så den skaber reel værdi i hverdagen for kommunens borgere.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et engageret og kompetent team, hvor samarbejde, faglig sparring og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen.
Hos os får du:
- ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
- et godt kollegialt miljø med plads til humor og hjælpsomhed
- en flad organisationsstruktur med stor frihed under ansvar
- en arbejdsplads i en mindre kommune, hvor du hurtigt lærer dine samarbejdspartnere at kende
- fleksible rammer, herunder flextid og mulighed for hjemmearbejde
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Om stillingen
Du får en bred og varieret opgaveportefølje inden for trafiksikkerhed og mobilitet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Arbejde med trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgerhenvendelser
- Planlægning og gennemførelse af mobilitets- og trafikprojekter
- Analyse, databehandling og forbedring af kommunens veje og trafikforhold
- Besigtigelser og vurdering af trafikale udfordringer
- Dialog og samarbejde med lokalråd, borgere, skoler, politi og andre interessenter
- Facilitering af kommunens trafiksikkerhedsudvalg, herunder mødeforberedelse, koordinering og opfølgning
- Udvikling og gennemførelse af trafiksikkerhedskampagner i samarbejde med interne og eksterne aktører
- Samarbejde med skoler og institutioner om trygge skoleveje, undervisningsmateriale, adfærdsindsatser og lokale projekter
- Bidrag til implementering og videreudvikling af kommunens trafiksikkerhedsplan
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med trafiksikkerhedsarbejde, enten fra en kommune, rådgiverbranchen eller en anden relevant organisation. Du er motiveret for at lære nyt og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med trafikplanlægning, trafiksikkerhed eller mobilitet
- kan planlægge og styre dine egne opgaver sikkert i mål
- trives i et team, hvor vi videndeler og hjælper hinanden
- kan skabe gode relationer og dialog både internt og eksternt
- er åben, imødekommende og ser muligheder frem for begrænsninger
- er fleksibel i forhold til akutte opgaver og ændrede politiske prioriteringer
Om os
Klima og Infrastruktur er en del af direktørområdet Teknik, Erhverv og Kultur. Du bliver tilknyttet Projekt- og Anlægsteamet, som arbejder tæt sammen med Vejteamet, Klimateamet og de decentrale enheder, herunder Teknik og Service, Vej og Park samt Bogense Marina.
Vi er 17 medarbejdere på Otterup Rådhus, og vi arbejder ud fra værdibaseret ledelse, hvor tillid, respekt og samarbejde er nøgleord. Vi har en stærk klimadagsorden og prioriterer energirigtige, vedligeholdelsesvenlige og bæredygtige løsninger i både drift og udviklingsprojekter.
Vil du vide mere?
Kontakt chef for Klima og Infrastruktur, Helle Lagersted Jørgensen på tlf. 21 60 49 05.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest fredag den 14. august 2026 kl. 8.00.
Vi afholder 1. ansættelsessamtale tirsdag den 18. august 2026. Der vil eventuelt blive afholdt en anden samtale tirsdag den 25. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest indhentes før ansættelse.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune