Tilkaldevikarer søges til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense – afdeling for senhjerneskade
Vil du gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade?
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense søger tilkaldevikarer til dag- og aftenvagter på vores afdeling for senhjerneskade.
Hos os får du en spændende og meningsfuld hverdag i Bogense, kun 25-30 minutters kørsel fra Odense, Middelfart og Assens.
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense består af tre afdelinger under samme tag: BBS, afdeling for senhjerneskade, BBU, afdeling for medfødt hjerneskade samt et aktivitetstilbud. På vores afdeling for senhjerneskade bor 12 voksne borgere med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
Om jobbet
Som vikar bliver du en del af et tværfagligt team, der støtter borgerne i deres hverdag.
Arbejdet foregår i borgernes eget hjem og omfatter blandt andet:
- Personlig pleje
- Praktiske opgaver
- Medicinhåndtering
- Socialpædagogisk støtte og vejledning
Personlig pleje er en væsentlig del af arbejdet. Hos os er plejen ikke blot en praktisk opgave, men også en mulighed for at skabe relationer, tryghed, livskvalitet og værdighed for den enkelte borger.
Vi arbejder ud fra principperne om neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse og tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer. Derudover dokumenterer vi i Nexus, og du vil naturligvis få den nødvendige oplæring.
Vi søger dig, der
- har interesse for specialområdet og gerne erfaring med plejeopgaver
- trives med at arbejde tæt på mennesker og ser personlig pleje som en naturlig del af arbejdet
- har lyst til at bidrage til et godt og udviklende miljø for borgerne
- kan skabe struktur og overblik
- er samarbejdsvillig, ansvarlig og reflekterende
- sætter en ære i god dokumentation
- har humor og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- har kørekort og er villig til at køre vores busser
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og følvagter med erfarne kolleger
- En arbejdsplads med plads til at være ny
- Kompetente og engagerede kolleger
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter og pædagoger
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdstider
- Vikarmøder én gang i kvartalet
- Omsorgsfulde kolleger og en ledelse med humor og fokus på trivsel
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som tilkaldevikarer med mulighed for længerevarende vikariater i forbindelse med ferie og andet fravær.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og der afholdes samtaler løbende.
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 20. september 2026.
Bemærk: Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Jacob Staal Vigsø
Vagtplanlægger, Botilbud Bogense – Senhjerneskade
Tlf. 20 58 41 12 (mandag-fredag kl. 9.00-15.00)
Vi glæder os til at høre fra dig!
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune