En af vores sygeplejersker skal et smut på barsel, derfor søger vi en sygeplejerske, der kan varetage opgaven i samarbejde med de to øvrige sygeplejersker og øvrige faggrupper på Vesterbo Plejehjem.
Om os:
Vesterbo Plejehjem i Søndersø består af 64 beboere, deres pårørende, dine kollegaer, elever, studerende, administrativt personale, faglig leder og områdeleder. Du vil få et tæt samarbejde med alle på Vesterbo Plejehjem - herunder beboernes pårørende samt eksterne samarbejdspartnere såsom praktiserende læger.
Hos os vil du få en spændende og alsidig hverdag med rig mulighed for at bringe hele din faglighed i spil i arbejdet med vores beboere, som ofte har komplekse sygdomsbilleder. Som plejehjemssygeplejerske vil du spille en central rolle i samarbejde med dit team. Med en personcentreret tilgang vil du være tovholder for beboernes sygepleje.
For at trives i jobbet er det vigtigt, at du har en struktureret tilgang til arbejdet, samtidig med at du er en positiv, ansvarsbevidst og tolerant person. Du vil desuden fungere som en faglig rollemodel for dine kolleger i dit team.
Vi tilbyder:
Vi vægter tværfaglighed højt, da vi alle har forskellige personlige og faglige kompetencer at bidrage med. Vi er også af den overbevisning, at vi alle kan lære noget af hinanden - uanset hvem vi er, eller hvilken faglighed man repræsenterer. Derudover sætter vi pris på højt til loftet, et godt arbejdsmiljø og faglig sparring.
Kendskab til Nexus og interesse for demens er klart en fordel.
Som ansat på Vesterbo Plejehjem tilbyder vi bl.a.:
Som nyansat får du en introduktionsperiode, hvor du præsenteres for Nordfyns Kommunes værdier og kultur. Du får et kursus i forflytning og et kursusforløb i vores dokumentationssystem – NEXUS. Derudover vil du være føl i starten, så du lærer os og opgaverne at kende, inden du starter i stillingen.
Vi har både Nexusvejleder og forflytningsvejleder på Vesterbo og vi har et velfungerende lokal-MED-udvalg.
Alt det praktiske
Ønsker du at høre nærmere om stillingen? Så ring endelig og hør mere om vores arbejdsplads.
Områdeleder: Torben Bennekov - tlf. 21 51 62 42
Faglig leder: Katrine Billund Kjeldsen - tlf. 21 78 91 41
Nysgerrig efter mere?
Læs mere om, hvordan det er at arbejde på ældreområdet i Nordfyns Kommune – en arbejdsplads med mening og muligheder.
SOSU i Nordfyns Kommune - Nordfyns Kommune
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune