Udadvendt og engageret konsulent til kontrolenheden

Kunne du tænke dig at have en central funktion i vores kontrolenhed, og har du lyst til at styrke den præventive indsats for, at sagerne stoppes så tidligt som muligt, og gerne inden det udvikler sig til socialt bedrageri. Så er du måske vores nye kollega i Kontrolenheden.

I Nordfyns Kommuner arbejder vi i forbindelse med indsatsen mod socialt bedrageri målrettet med sagsbehandling og registersamkøring, hvor vi forebygger, forhindrer og afdækker socialt snyd. Sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere sikrer vi sammenhæng på tværs af forskellige fagområder, og vi lægger vægt på høj kvalitet, udvikling og gode resultater. Desuden har vi stort fokus på forebyggelsesindsatsen og vi mener, at undgåede uberettigede udbetalinger af sociale ydelser er mindst et lige så godt resultat som en opdaget og opklaret sag.

Vi leder efter dig, der har lyst til en spændende stilling hvor dine primære opgaver bliver at

  • undersøge sager, herunder være i dialog med borgeren
  • arbejde med forebyggende indsatser mod socialt bedrageri
  • yde helhedsorienteret vejledning til borgere og kolleger, så socialt bedrageri undgås
  • samarbejde på tværs af kommunens afdelinger, herunder Jobcentret, Borgerservice samt Børn og Unge
  • samarbejde med andre myndigheder som fx Udbetaling Danmark, SKAT og Politi 
  • udføre virksomhedskontroller
  • udarbejde, ajourføre og følge forretningsgange på området 

Som person forventer vi, at du

  • kan arbejde selvstændigt, systematisk, er nysgerrig, bevarer overblikket og ser tværgående sammenhænge
  • er serviceminded samtidig med en konsekvent tilgang til at lovgivning bliver overholdt
  • er professionel og respektfuld i kontakten til borgerne og kan konfliktnedtrappe en svær samtale
  • har gå-på-mod, er opsøgende, proaktiv og udadvendt og vil tage aktiv del i den løbende udvikling
  • er en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner, som kommer i spil i teamet og i relationen til vores samarbejdspartnere
  • er seriøs og løsningsorienteret 
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag med flere igangværende opgaver

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse og gerne erfaring med kontrolarbejde
  • har flair for lovfortolkning
  • er nysgerrig og idérig
  • er engageret samt udviklings- og resultatorienteret
  • har et godt humør og en positiv indstilling

Om vores afdeling i øvrigt
Kontrolenheden er placeret i afdelingen Budget og Regnskab, som er en del af Økonomi og Løn. I Budget og Regnskab har vi kolleger, der blandt andet arbejder med budgetlægning og -opfølgning, økonomistyring, regnskabsaflæggelse, opkrævning og kontrol samt fakturabetaling for hele organisationen, udarbejdelse af analyser og meget, meget mere.

Vi er gode kollegaer i et uformelt arbejdsfællesskab, der kan finde ud af at samarbejde og får løst vores opgaver samtidig med, at vi kan have det sjovt.

Bliv en del af Nordfyns Kommune, og vær med til at sætte retningen for fremtidens kontrolindsat i Nordfyns Kommune!
Send os din ansøgning senest fredag den 23. maj 2025 og vær med til at gøre en forskel i vores organisation. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. maj 2025.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer, som i vid udstrækning kan planlægges ud fra dit ønske til sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. Du skal forvente at du primært arbejder på Bogense Rådhus, og har en ugentlig arbejdsdag på Søndersø Rådhus.

Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst, og vi forventer du kan tiltræde stillingen den 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Budget og Regnskab Ole Vett på telefon 29 43 46 85. Er jeg optaget, er du velkommen til at sende en SMS, så vil du blive ringet op.

Bilag:
Link Organisationens Strategi og udviklingsplan på Nordfyns Kommunes hjemmeside Organisationens Strategi- og Udviklingsplan 2023-2026

Link Medarbejdergrundlag på Nordfyns Kommunes hjemmeside Medarbejdergrundlag

Link organisationsplanen på Nordfyns Kommunes hjemmeside Organisationsdiagram - Nordfyns Kommune

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 27. maj 2025
Ansættelsesdato: 1. juli 2025 eller efter aftale
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Ole Vett Leder af Budget og Regnskab
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Bogense
Jobområde: Stabsfunktioner
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47