Birkemose er et stort nybygget, integreret børnehus i Søndersø som huser 3 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe samt legestue for byens dagplejere. Her arbejder vi ud fra værdiordene: mod, fælleskab, dannelse, tryghed og bevægelse.
Vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af god pædagogik, i et hus hvor vi stadig er nye sammen, så skal du slå til og søge jobbet hos os. Du kan glæde dig til et børnehus med en stor og spændende legeplads med træer, bålhytte, fodboldbane og hestestald med store heste i træ, samt nogle gode indendørs faciliteter med flere små læringsrum.
Brænder du for udeliv, science eller motorik, så skal vi måske lege sammen.
I Nordfyns kommune arbejder vi ud fra det fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk grundlag, der understøtter den pædagogiske praksis:
“Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.”
Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til dette fælles børnesyn, da alle i personalegruppen har ansvar for, at det er synligt og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.
Hvad vægter vi?
Vi har fokus på at styrke børns evne til at deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor legen spiller en central rolle i udviklingen af relationer. Du skal derfor kunne begejstres og give glæden ved leg videre, især til de børn som skal have en ekstra hånd.
Vi arbejder systematisk med positioneringer hele dagen, og tror på at det er til gavn for både børn og voksne. Som pædagog forventes det, at du tager fagligt ansvar og har mod på at reflektere over både din egen og andres praksis – i en åben og tillidsfuld dialog. Det er vigtigt, at du har lyst til faglig udvikling og vil være med til at skabe læringsforløb, der er meningsfulde og udviklende for børnene.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og synes at børn er nogle af de klogeste, sjoveste mennesker man kan være sammen med. Du har et moderne børnesyn og ved at børn gør det godt hvis de kan, og at det er dig som fagperson der skal ændre noget hvis hverdagen skrider og fællesskabet ikke fungerer.
Vi håber at du erfaren, og styrer sikkert i en hverdag hvor du skal balance forberedelse, relations tid med børn, samarbejde med forældre og kollegaer
Vi ser gerne, at du:
Hos os får du mulighed for at:
Stillingen er på 37 timer.
Ansøgningsfrist d. 25. september 2026.
Samtaler afholdes d. 29. september 2026.
Ansættelse er hurtigst muligt.
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, så kontakt pædagogisk leder Henriette Hove på tlf: 20189276, eller mail: hhoveh@nordfynskommune.dk
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune