Sygeplejerske til fast stilling i Nordfyns Kommunes udekørende sygepleje

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor den grundlæggende sygeplejefaglighed vægtes højt? Ønsker du erfarne kolleger, der er hjælpsomme, og som vægter samarbejdet? Er du god til kommunikation, relationel koordinering samt rådgivning og vejledning på et højt fagligt niveau - og stærk i at danne relationer? Så er det dig vi søger!

De udekørende kommunale sygeplejersker er organiseret i monofaglige teams under sygeplejefaglig ledelse i afdelingen Sundhedsberedskab og Behandling, som består af udekørende sygepleje, akutsygepleje og midlertidige pladser. De udekørende sygeplejersker samarbejder dagligt tværfagligt med de øvrige enheder under Voksen Velfærd, herunder hjemmepleje og social støtte, træning og forebyggelse - herunder rehabiliteringsterapeuter - samt plejehjem og botilbud.

Vores hovedopgaver er karakteriseret af:

  • En høj grad af koordinering i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af borgere
  • Forløbskoordinering af ustabile og komplekse borgerforløb
  • Rådgivning, vejledning og undervisning af kolleger og borger/pårørende
  • Forebyggelse af indlæggelser hos borgere ved hjælp af udredning og behandling
  • Tryghedsskabende indsatser for borgerne/pårørende såvel som dine kolleger
  • Palliative, faste og akutte forløb
  • Kliniske sygeplejefaglige opgaver som sår- og kompressionsbehandling, medicinhåndtering herunder IV-behandling, P-dialyse, parenteral ernæring, kemopumper, lungedræn m.m.

Du får med garanti en spændende og alsidig hverdag i arbejdet med borgernes ofte komplekse sygdomsbillede.

  • Du får stor bredde og ansvar i din opgaveløsning, som også omfatter specialiserede kliniske sygeplejeopgaver.
  • Du bliver en del af et spændende udviklingsarbejde med digitale løsninger i hverdagen - bl.a. digital tidlig opsporing og robotløsninger til medicinadministration.
  • Du bliver en del af en organisation, der lægger stor vægt på patientsikker kultur og åbenhed omkring fejl.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejde i samarbejde med kolleger og ledere.
  • Du bliver en del af en organisation, hvor der er mulighed for at prøve noget nyt, styrke din faglighed og dine kompetencer igennem faglige forløb og efteruddannelse.
  • Vi prioriterer tre dages fælles introduktionsprogram sammen med andre ansatte i Voksen Velfærd, foruden at du får en individuel introduktion og oplæring ind i opgaverne og organisationen – med tilknyttet mentor.
  • Du får mulighed for månedlige sygeplejemøder, borgerfokusmøder samt individuelle opfølgende samtaler.


Hos os vægter vi:

  • tværfagligheden meget højt, idet vi alle har forskellige personlige og faglige kompetencer at byde ind med - og vi mener, at vi kan lære meget af hinanden
  • at arbejde på et værdibaseret grundlag: Der skal være ordentlighed i det, vi foretager os. Vi vægter respekt og loyalitet mellem kolleger, ledelse og borgere/pårørende højt

Alt det praktiske

Vi tilbyder en fast stilling på 32 -37 timer med weekendvagt hver 4. weekend med start d. 1. august 2025. Vagterne vil som udgangspunkt være dagvagter, men der kan være behov for enkelte faste aften- eller nattevagter planlagt hen over et 8 ugers rul.

Sygeplejen i Nordfyns Kommune består af 32 udekørende sygeplejersker fordelt på tre teams med udkørsel fra Søndersø, Bogense og Otterup. Aften- og nattevagter kører ud fra Søndersø, ligesom dagvagterne i weekenden også alle har udgangspunkt herfra.

Sygeplejersken, vi søger, vil blive oplært og til en start få base i Otterup-teamet.

Det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

 

Spørgsmål til overenskomst eller forhåndsaftale kan rettes til:

TR Maja Christiansen på tlf. 21 58 08 93.

Der er udarbejdet lokalaftaler for arbejde i aften- og nattevagter.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af godkendt straffeattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

  • Områdeleder Karina Arndal på tlf. 21 83 16 97
  • Alternativt leder for Sundhedsberedskab og behandling Carsten Andreasen på tlf. 21 83 16 99.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 18. juni 2025. 

Det er planlagt at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. juni 2025 i Otterup.

Vi glæder os til at møde dig

De kommunale sygeplejersker i Nordfyns Kommune

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 25. juni 2025
Ansættelsesdato: 1. august 2025
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 32 - 37 timer
Kontaktperson:
Karina Arndal Jensen Teamleder med ansvar f. faglig udvikling
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Søndersø
Jobområde: Pleje, Omsorg og Sundhed
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47