Social- og sundhedsassistent-elever til hovedforløb - start oktober 2025

OBS: For at søge direkte på hovedforløbet skal du have bestået Grundforløb 2 eller være uddannet social- og sundhedshjælper.

Oktoberoptaget er kun muligt i Odense.

Nordfyns Kommune søger 11 social- og sundhedsassistentelever.

Hvis du er over 25 år, bedes du kontakte SOSU-Fyn for at få lavet en realkompetencevurdering, som du skal vedlægge din ansøgning.


Om uddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse med praktikpladsgaranti.
På uddannelsen opnår du færdigheder i at hjælpe ældre, syge og handicappede - i eget hjem, på et plejecenter, sygehus eller indenfor psykiatrien.

Som social- og sundhedsassistent har du selvstændige plejeopgaver, bl.a. inden for praktisk og personlig hjælp, rehabilitering og aktivering samt sygepleje i komplekse, stabile borgerforløb.

Uddannelsen veksler mellem praktik og skole.

Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyn – enten i Odense eller på afdelingen i Middelfart.

Dine tre praktikperioder foregår forskellige steder på hele Fyn inkl. Øerne, og du skal kunne møde kl. 7.00.


Dine personlige kompetencer

  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, og bevare overblikket i kritiske situationer.
  • Du skal have interesse for - og evne til - at yde omsorg for vores borgere med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandard, på alle døgnets tidspunkter og ugens dage.
  • Du skal have lyst og evne til samarbejde og være en del af et team.
  • Du skal være robust, ansvarsfuld og omstillingsparat.
  • Du skal være nysgerrig og motiveret for at tilegne dig ny teoretisk viden, koble det til praksis samt tage ansvar for egen læring.
  • Du skal have kørekort eller kan cykle.

Hvis du vil vide mere:

Du kan finde mere information om uddannelsen på SOSU-Fyns hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte områdeleder for uddannelse Karina Pedersen, Nordfyns Kommune på tlf. 20 16 60 43. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS - og du vil blive kontaktet.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din elektroniske ansøgning senest søndag den 7. september 2025.

Du bedes vedhæfte:

  • din motiveret ansøgning
  • relevante bilag
  • opdateret CV
  • evt. realkompetencevurdering fra SOSU-Fyn (hvis du er over 25 år)
  • evt. ansøgningsskema til voksenelevløn (hvis du er over 25 år).

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi indhenter en elektronisk straffeattest ved evt. ansættelse. Straffeattesten kan få konsekvenser for, om uddannelsesaftalen indgås.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsskema til voksenelevløn: https://www.nordfynskommune.dk/media/h5bd0eog/ans%C3%B8gningsskema-til-voksenelevl%C3%B8n.docx

Hvis du har problemer med at uploade din ansøgning, kan du evt. kontakte Helpdesk på tlf.nr. 64 82 80 55 i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00 alle hverdage.

Vigtigt:
Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Nordfyns Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer.
Oplysningerne registreres på Laerepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: Løbende samtaler
Ansættelsesdato: Oktober 2025
Kontrakt-/ansættelsestype: Elev
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Karina Pedersen Områdeleder - Uddannelsesområdet
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Nordfyns Kommune
Jobområde: Elever
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47