Psykolog til vores dynamiske team i PPR Nordfyn

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor nærhed til den pædagogiske praksis og udvikling er i fokus? Så er PPR Nordfyn stedet for dig!

Hvorfor vælge PPR Nordfyn?

Hos os får du chancen for at arbejde tæt på dér, hvor det virkelig sker - i den pædagogiske praksis. Vi har valgt at placere vores arbejdspladser på fem skoler netop for netop at styrke sammenhængen mellem børnenes nærmiljø og PPR til gavn for børnene på Nordfyn. Du vil blive tilknyttet et af de fem skoledistrikter sammen med dine andre kollegaer fra PPR, som - ud over psykologer - består af logopæder og PPR-konsulenter.

Vi har i PPR fokus på en fælles opgaveløsning, hvilket betyder, at vi byder ind på opgaver på tværs af distrikter og hjælper hinanden bedst muligt i mål. Vi er derfor opsøgende på hinandens perspektiver - både internt tværfagligt i PPR og med distrikternes ressourcecentre.

På Nordfyn er PPR en del af en samarbejdsmodel inden for Børn og Ungeområdet. Modellen omfatter en indsatstrappe, hvor PPR primært involveres i de øverste trin. Det betyder, at distrikternes ressourcecenter på dagtilbuds- og skoleområdet først søger råd og vejledning hos et tværfagligt videnscenter, før PPR bliver inddraget. Hvis den indledende rådgivning ikke er tilstrækkelig, inddrages PPR, og vi bidrager med den særlige viden, vi har. Dette sker gennem pædagogisk-psykologiske anbefalinger eller en psykologisk-pædagogisk vurdering, hvor vi rådgiver de fagprofessionelle omkring barnet.

Derudover indgår PPR i samarbejde med Regionen i forhold til Fremskudt Funktion samt yder lettilgængelig og gruppebaseret behandling i samarbejde med Regionen og andre relevante aktører. Herudover bidrager vi ind i kommunens SELFO-team på tværs af både Familieafdelingen, Familiehuset og Sundhedsplejen.

Vi er i fuld gang med at udvikle de nye, lettilgængelige behandlingstilbud i tæt samarbejde med Region Syddanmark, hvor STIME-metoden spiller en spændende rolle. Det er et område i udvikling, og vi glæder os til – i takt med at mulighederne opstår – at kunne invitere flere kolleger med i både uddannelse og videreudvikling af tilbud. Du vil på sigt få mulighed for at bidrage til disse tilbud sammen med engagerede kolleger fra Familiehuset og Sundhedsplejen – på tværs af Børn- og Ungeområdet.
 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Ekstern supervision: Få støtte og udvikling gennem eksterne supervisioner for hele psykologgruppen.
     
  • Fagligt fællesskab: Vores team består af både erfarne PPR-psykologer og nyuddannede kolleger samt logopæder og PPR-konsulenter, der glæder sig til at byde nye ideer og perspektiver velkommen.
     
  • Fleksibilitet: Vi sørger for, at dine opgaver tilpasses din familie- og livssituation, så arbejdslivet i PPR Nordfyn passer ind i din hverdag.
     
  • Spændende opgaver: Ud over traditionelle PPR-opgaver vil du være en del af en spændende proces med at etablere lettilgængelig behandling i kommunen og udvikle relevante gruppeforløb til gavn for børn og familier på Nordfyn.
     
  • God modtagelse: Vi glæder os til at tage imod netop dig og vil tilpasse vores introforløb så det passer din fortrukne læring stil.


Hvem er du?

  • Teamspiller og selvstarter: Du har lyst til både tværfaglige samarbejder og selvstændige opgaver.
     
  • Nysgerrig og åben: Erfaring med PPR-arbejde eller lettere behandlingsopgaver er en fordel, men ikke et krav. Vi er åbne for nye og spændende erfaringer!
     
  • Engageret og initiativrig: Du har en lyst til at indgå i en dynamisk organisation med fokus på samarbejde, nysgerrighed og at bringe din psykologfaglige viden i spil.
     
  • Digital videnbegærlig: Du har kørekort til almindelig bil, men vi opfordrer dig til at være indstillet på at afholde møder online. Herudover forventes det, at du er interesseret i at udforske og anvende nye digitale muligheder, som fx AI kan supplere med.
     

Vær med til at forme fremtiden for børnene i Nordfyn!

PPR Nordfyn er en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at bringe viden i spil tæt på praksis. Vi arbejder tæt sammen med de voksne omkring børnene og med andre dygtige fagligheder - for at skabe den bedste indsats. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Stillingen på er 37 timer/uge. Ansættelsesdato er den 1. oktober 2025.

Ansøgning og kontakt:

Er du klar til at blive en del af vores engagerede team?
Så send venligst din ansøgning via søgefunktionen i dette opslag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 10. august 2025.

Har du spørgsmål i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at sende en SMS i uge 32 til tlf. 24 60 29 81 (PPR­ leder Pia Junker), så vil hun ringe dig op.

Udvælgelse af kandidater sker mandag den 11. august, og de udvalgte vil blive kontaktet umiddelbart herefter.

Samtaler forventes afholdt fredag den 15. august 2025, hvor der anvendes en case til at understøtte dialogen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 15. august 2025
Ansættelsesdato: 1. oktober 2025
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 37 timer
Kontaktperson:
Pia Junker Afdelingsleder
Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Otterup
Jobområde: Undervisning, Børn og Unge
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47