24 mio. kr. til udvikling af Nordfyns skoler de næste fire år – vil du stå i spidsen for projekterne?
Du kommer til at mærke forskellen
De kommende fire år skal Nordfyns Kommunes skoler udvikles og forbedres for 24 mio. kr.
Det er ikke bare en anlægsbevilling. Det er bedre rammer for undervisning, trivsel og hverdagsliv for børn og medarbejdere på kommunens skoler.
Som projektleder bliver du den centrale drivkraft i projekterne. Du kommer tæt på både brugerne, projekterne og de politiske beslutninger, der ligger bag. Det betyder, at du får et stort ansvar, men også mulighed for at følge projekterne hele vejen fra idé til færdigt resultat og opleve den konkrete værdi af dit arbejde.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
Opgaverne bliver en blanding af store og små projekter. Du bliver vores primære projektleder for alle projekter på skolerne.
Hvem er du?
Du har sandsynligvis erfaring med bygge- eller anlægsprojekter.
Men vigtigere er det, at du:
Hvad får du hos os?
Vi har frugtordning. Vi har kantine. Og ja, der står også et bordfodboldbord i kælderen.
Men det, vi håber, du søger, er noget mere end det.
Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på både ledelse, politiske processer og de mange opgaver, der er med til at udvikle kommunen. Du bliver en del af en afdeling, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du både får ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan opgaverne løses.
Du får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af kommunen, indblik i de beslutninger og processer, der former Nordfyn, og en hverdag, hvor ingen uger nødvendigvis ligner hinanden.
Vi er en mindre kommune, og det mærkes på den gode måde. Du lærer hurtigt dine samarbejdspartnere at kende, der er kort vej fra idé til handling, og du kan se den konkrete værdi af dit arbejde. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab.
Om os
Afdelingen Klima og Infrastruktur er en del af direktørområdet Teknik, Erhverv og Kultur. Området består, udover vores bygherreteam, som du kan blive en del af, af Vejteamet, Klimateamet og en række decentrale områder, såsom Teknik og Service, Vej og Park samt Bogense Marina.
I Klima og Infrastruktur på Otterup Rådhus er vi 20 medarbejdere, der med udgangspunkt i værdibaseret ledelse behandler hinanden, samarbejdspartnere og borgerne med tillid og respekt.
Vi arbejder med udgangspunkt i en klimadagsorden og har særligt fokus på energirigtige, vedligeholdelsesvenlige og bæredygtige materialer og løsninger ved både renoveringer og nybyggerier.
I bygherreteamet prioriterer vi, at både fagligheden og trivslen er høj. Vi bruger hinandens kompetencer og vægter sammenholdet og fysisk fremmøde på kontoret højt.
Har vi fanget din interesse?
Så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvad du kan bidrage med, og hvad der motiverer dig ved jobbet.
Vi værdsætter kandidater, der tager sig tid til at sætte sig ind i stillingen og præsentere sig selv på en klar og gennemtænkt måde. Det giver os det bedste grundlag for at finde den rette kollega til holdet.
Ansøgningen skal være modtaget seneste torsdag den 19. november 2026 kl. 8.00.
Vi afholder 1. ansættelsessamtale fredag den 20. november og 2. ansættelsessamtale tirsdag den 24. november 2026.
Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Straffeattest indhentes før ansættelse kan finde sted.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne dine nye kolleger:
Praktisk information
Arbejdssted: Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune