Pædagogmedhjælper til Børnehuset Birkemose, distrikt Glavendrup

Tiltrædelse hurtigst muligt

Er du en stabil, hjertevarm og engageret pædagogmedhjælper, der brænder for arbejdet med de yngste børn? Så er det måske dig, vi leder efter til vores vuggestue i Børnehuset Birkemose.

Et hus i udvikling

Børnehuset Birkemose står midt i en spændende forvandling! Vi er netop flyttet ind i vores nye, moderne og integrerede børnehus på 850 m² – og du får nu muligheden for at blive en del af denne rejse. Sammen skaber vi et hus med høj kvalitet, trivsel og glæde – et sted hvor både børn og voksne oplever udvikling, leg og fællesskab i hverdagen.

Vores pædagogiske tilgang

Hos os arbejder vi med læringsgrupper og har fokus på barnets følelsesmæssige udvikling. Vi tager afsæt i en neuroaffektiv tilgang til vores pædagogiske kerneopgave og arbejder målrettet på at skabe udviklende læringsmiljøer hele dagen.

Vores praksis bygger på Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, hvor barnet ses som en aktiv, kompetent og medskabende deltager i eget liv:

“Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke, lyst til at kommunikere og forstå sin omverden. Barnet er selvstændigt, medskabende og kompetent – og skal udvikle og udfolde sig i fællesskab med andre.”

Som medarbejder i Børnehuset Birkemose er det vigtigt, at du kan stå inde for - og aktivt arbejde ud fra - dette børnesyn, så det bliver levende og tydeligt i vores pædagogiske hverdag.

Vi er ét hus

Selvom stillingen er i vuggestuen, er vi ét samlet hus, hvor fleksibilitet og samarbejde er en naturlig del af vores hverdag. Du kan derfor indimellem blive tilknyttet børnehaven - f.eks. i forbindelse med åbne- og lukkevagter, ved få børn i vuggestuen, sygdom eller ved særlige aktiviteter.

Vi søger

  • en, der er engageret, positiv og nærværende i arbejdet med børn, forældre og kolleger
  • en, der trives i professionelle læringsfællesskaber og bidrager aktivt
  • en, der deltager aktivt i børnenes leg, hverdagsrutiner og aktiviteter
  • en, der kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • en, der er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og kan reflektere over egen og andres praksis
  • en, der trives i et foranderligt miljø, hvor struktur og planer tilpasses børnenes behov

Vi tilbyder

  • en stærk samarbejdskultur, hvor alle tager ansvar for beslutninger, udvikling og forandring
  • en nærværende og engageret personalegruppe, der værdsætter humor og fællesskab
  • skønne, nysgerrige børn og engagerede forældre samt et aktivt forældreråd
  • et moderne børnehus tæt på skov, by, skole og grønne områder
  • sundhedsordning og gode ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist: søndag den 9. november 2025

Timetal: stillingen er på 25-30 timer, efter aftale

Samtaler: forventes afholdt på Glavendrupskolen, Ullerupvænget 10 2, 5471 Søndersø, den 14. november med deltagelse af den strategisk dagtilbudsleder for distriktet.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest før ansættelse kan finde sted.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Randi Schrøder på tlf. 21 19 05 69.

Ansøgning:
Send din ansøgning elektronisk via linket her på siden og vedhæft relevante bilag såsom CV, eksamenspapirer og reference.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 14. november 2025
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Ugentligt timetal: 25- 30 timer
Kontaktperson:
Randi Schrøder Pædagogisk leder
Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Søndersø
Jobområde: Undervisning, Børn og Unge
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47