Miljøsagsbehandler med fokus på landbrug til Natur- og Miljøafdelingen, Nordfyns Kommune

- med arbejdsplads på Otterup Rådhus, 15 minutter fra Odense.

Er du til en arbejdsplads med højt til loftet, fleksibilitet og medbestemmelse, hvor vi er tæt på borgerne samt virksomhederne og i fællesskab finder løsninger? Så har vi måske dit næste job.

Vi søger en ny kollega til løsning af opgaver med fokus på landbrug. Som miljøsagsbehandler med fokus på landbrug skal du føre tilsyn med landbrug og i dialog finde de gode løsninger. Vi søger derfor en medarbejder, som i høj grad kan tænke praktisk, samtidig med, at du sørger for orden i tilladelser og godkendelser på området.

Du vil indgå i opgaver på tværs af især vores landbrugsteam og miljøteam, hvor I sammen fører miljøtilsyn med landbrug og virksomheder på Nordfyn. Vi lægger vægt på, at du har en baggrund, som matcher behovet for at kunne indgå i en god og konstruktiv dialog med erhvervene, hvorfor det er en klar fordel at have fx ”Grønt bevis”, være Jordbrugsteknolog eller Agronom. Grundlæggende handler det også om din motivation for at ville arbejde med området, hvorfor en anden faglig baggrund også er en mulighed.

Det er vigtigt, at du er åben for at kunne håndtere en bred pallette af opgaver, idet vi som teams er afhængige af samarbejdet med hinanden og kan bistå hinanden med sparring ud over sit kerneområde. Ligeledes har vi hver især forskellige ansvarsopgaver i dagligdagen, som understøtter vores arbejde.

Vi er 14 medarbejdere i Natur- og Miljøafdelingen, som er én af tre afdelinger i Teknik, Erhverv og Kulturforvaltningen. Natur- og Miljøafdelingen varetager myndighedsopgaverne på natur- og miljøområdet, fx tilsyn og godkendelse af industri og landbrug, affald, forurenet jord, rottebekæmpelse, spildevand, vandløbsprojekter, vådområdeprojekter, naturbeskyttelse, drikkevand samt beskyttelse af grundvand.

Din profil:

  • Du kan være uddannet jordbrugsteknolog, agronom eller anden landbrugsfaglig baggrund.
  • Du kan have ”grønt bevis” eller har godt kendskab til landbrug af anden vej.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til myndighedsbehandling fra en tilsvarende stilling.
  • Du er god til at se løsninger og kan med lovgivningen i ryggen finde en vej, som både tjener den enkelte som fællesskabet.
  • Du skal have en god forståelse for at kunne sætte dig ind i en teknisk begrebsverden samt have interesse for at arbejde med administration og den tilhørende lovgivning på området.
  • Du har gode kommunikative kompetencer og taler i øjenhøjde med alle. Vi er i tæt dialog med borgere, erhverv og interessenter, så det er helt afgørende, at du trives i den kommunikerede og lyttende rolle.
  • Du trives med mange bolde i luften, og lader dig ikke gå på af afbrydelser - men kan også arbejde koncentreret.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og tage ansvar for dine opgaver.
  • Du arbejder struktureret med dine opgaver og tidsplaner.
  • Kørekort, B

Vi kan tilbyde dig:

  • en uformel og fleksibel arbejdsplads med høj grad af selvstyring og muligheder for hjemmearbejde
  • en afdeling med både unge nyuddannede og erfarne kollegaer
  • nærværende kollegaer, der tager hånd om hinanden. Vi er ikke en stor afdeling, så vi lægger vægt på at støtte hinanden i team og afdeling, møde hinanden med smil og et godt grin
  • en afdeling, hvor vi har fokus på psykologisk tryghed – dvs. at vi åbent og i øjenhøjde med hinanden kan lægge udfordringerne frem, ledelse og medarbejdere imellem
  • en organisation med stor tillid og opbakning fra det politiske
  • en kantineordning mandag til torsdag
  • massage, så har du ømme skuldre, så klarer massøren dette – og i det daglige holder vi også hinanden op på at få løftet os fra stolen og lavet lidt øvelser i fællesskab.


Vil du vide mere, kan du kontakte en af dine kommende kollegaer, Lise-Lotte Kragh på tlf. 23 49 17 31. Du er også velkommen til at ringe til natur- og miljøchef, Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56.

Arbejdssted: Otterup rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup

Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer ugentligt

Ansættelsesstart: Forventet tiltrædelse snarest mulig, forventelig august 2024 eller efter aftale grundet sommerferie

Samtaler: Vi afholder forventeligt to samtalerunder. Du vil skulle forbedre et oplæg og/eller forholde dig til en opgave i forbindelse hermed. Nærmere detaljer er endnu ikke fastlagt.


Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med relevante bilag senest den søndag den 12. maj 2024.
Samtaler forventes at finde sted i uge 20 og 21 - 2024.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: Uge 20 og 21 - 2024
Ansættelsesdato: August 2024 eller efter aftale
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 37 timer
Kontaktperson:
Peter Astrup Simmelsgaard members of Teknik Erhverv og Kultur
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Otterup
Jobområde: Teknik, Erhverv og Kultur
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47