Genopslag - Vi søger en nærværende og relationsskabende pædagog til Børnehuset Birkemose

Kan du skabe et trygt og legende læringsmiljø med fokus på udvikling af et godt børnefælleskab?

Vi søger en nærværende og relationsskabende pædagog til Børnehuset Birkemose, i distrikt Glavendrup til en stilling på 37 timer ugentligt. Det er et krav til stillingen, at du er uddannet pædagog.

Børnehuset Birkemose er normeret til 58 børnehavebørn og 8 medarbejdere. Vi kigger dog ind i store forandringer, da planen er, at vi rykker over i ny Birkemose i starten af 2025. Ny Birkemose bliver et stort lækkert børnehus på 800 m2. Du vil derfor få muligheden for at være en del af en spændende proces, hvor vi sammen skal skabe et ny integreret børnehus, hvor vi starter en ny vuggestue op.

I Birkemose arbejder vi med læringsgrupper, og vi er optaget af barnets følelsesmæssige udvikling og arbejder ud fra en neuroaffektiv tilgang til kerneopgaven. Vi arbejder målrettet med at skabe gode udviklende læringsmiljøer hele dagen for der igennem at skabe et dagtilbud af høj kvalitet.

Vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk børnesyn, der understøtter den pædagogiske praksis.

”Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.

Det er vigtigt at kunne forpligte sig til det fælles børnesyn, da alle i personalegruppen skal bidrage og har ansvar for, at vores børnesyn er ”synligt” og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.

Vi arbejder systematisk med at kunne positionere sig i meningsfulde fællesskaber, hvor legen har stor betydning i arbejdet med relationer. Som pædagog i huset, skal man tage et fagligt ansvar, have lyst og mod på at reflektere over egen praksis samt andres i en tillidsfuld dialog. Det er vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os skabe en retning samt organisering, der er meningsskabende og udviklende for børnene. Derudover forventer vi, at du bidrager med positiv energi, og ligesom os vægter et godt og sundt arbejdsmiljø.

Vi søger derfor en uddannet pædagog, som:

  • har en anerkendende tilgang og kan rumme børns følelser
  • har forståelse for det fælles børnesyn og kan arbejde ud fra et børneperspektiv
  • har evnen til positivt at guide og tage ledelse af børns trivsel, udvikling og læring
  • har evnen til forældresamarbejdet og forstår at lytte, involvere og møde på en anerkendende måde
  • har lyst og ser det som vigtigt at følge med i ny viden, til udvikling af pædagogisk praksis
  • kan bevare blikket både på det enkelte barn og på det store børnefælleskab
  • kan etablere udviklende og inkluderende læringsmiljøer både ude og inde
  • kan favne en børnegruppe med de forskellige behov vores børn har
  • kan varetage det skriftlige arbejde og finder værdi i, at der arbejdes systematisk med planlægningen af didaktiske læringsforløb i den pædagogiske praksis
  • har kendskab eller erfaring med den neuroaffektive tilgang og formår at anvende det i praksis.

Vi tilbyder:

  • en god samarbejdskultur, hvor alle tager ansvar for beslutningsprocesser, forandringer og udvikling
  • en nærværende personalegruppe, der har det godt sammen, og som vægter et godt arbejdsmiljø
  • dejlige nysgerrige børn med engagerede forældre og et aktivt forældreråd
  • et børnehus med gåafstand til spejderskoven, byen og grønne områder
  • mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt – mulighed for kursus i neuroaffektiv tilgang.

I din ansøgning ønsker vi, at du uddyber, hvordan du ser den voksnes rolle over for barnet og tydeliggør, hvad det meningsfulde børneliv er.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet eksamenspapirer, relevante bilag samt referencer senest tirsdag den 21. maj 2024 kl. 12.00.

Samtaler forventes at foregå torsdag den 23. maj 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Randi Schrøder på telefon 21 19 05 69.

Ansøgningen samt relevante dokumenter sendes via linket her på siden.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 23. maj 2024
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt eller efter aftale
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 37 timer
Kontaktperson:
Randi Schrøder members of Børnehuset Birkemose
Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Søndersø
Jobområde: Undervisning, Børn og Unge
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47