Brænder du for industrimiljø og har lyst til at tage et skridt videre i din karriere? Drømmer du om at tage del i spændende opgaver, hvor du kan præge udviklingen og samtidig få mulighed for at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt? Så kan det være dig, vi leder efter.
Vi søger en faglig stærk medarbejder til vores Natur- og Miljøafdeling, som har lyst til at træde ind i en koordinerende rolle for team for industrimiljø. Du vil få en nøglerolle i at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger i Teknik, Erhverv og Kultur og sikre fremdrift i vores mange projekter.
Vi tilbyder:
- en faglig udfordrende stilling, hvor du vil skulle indtage rollen som fagligt fyrtårn
- faglige udfordringer: Som en del af stillingen skal du sikre, at både du og teamet udvikler jer og følger med fagligt
- personlig udvikling: Det er vigtigt, at du løbende udvikler dig og sikrer de nødvendige forudsætninger for den faglige ledelse
- stærkt fagligt miljø: Vi samarbejder i mindre teams og på tværs af afdelinger. Du vil være med til at sætte dit aftryk på, hvordan vi skaber de bedste rammer for dette
- en ukompliceret omgangsform og en flad organisation. Her får du vide rammer og ansvar. I Nordfyns Kommune kender man hinanden, og der er derfor kort vej til beslutningerne
- gode kollegaer og en arbejdsplads med værdierne: Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed. Det betyder bl.a., at vi hele tiden bestræber os på at møde virksomheder og borgere i øjenholde, være hjælpsomme og transparente i alt, hvad end vi gør. Vi opsøger aktivt den gode dialog, så vi undgår misforståelser.
Om stillingen
Du bliver en del af et dedikeret team på 5-6 medarbejdere, der arbejder med industrimiljø, miljøvurderinger, tilsyn, klagesagsbehandling, affald og spildevand.
Din rolle som fagkoordinator indebærer blandt andet:
- Koordinering og prioritering: Du skal samarbejde på tværs af afdelinger med de øvrige fagkoordinatorer. Du sikrer den daglige fordeling og prioritering af opgaver og ressourcer i tæt samarbejde med Natur- og Miljøchefen.
- Skaber overblik: Du holder det overordnede overblik over teamets opgaver.
- Komplekse opgaver: Vi har nogle store strukturelle projekter, som fx nyt renseanlæg samt sikring af fortsat byudvikling i klima- og miljøudfordrede områder.
- Faglig sparring: Du er teamets sparringspartner og bidrager med din viden og erfaring.
- Opstart og onboarding: Du vil have ansvar for planlægning og introduktion af nye medarbejdere til teamet.
- Tværfagligt samarbejde: Du arbejder på tværs af teams og afdelinger for at skabe helhedsorienterede løsninger i Teknik, Erhverv og Kultur.
- Sagsbehandling: Du deltage aktivt i løsning af egne sager og bidrage til høj kvalitet i arbejdet.
- Kulturbærer: Du får en vigtig rolle for en faglig kultur, hvor vi arbejder målrettet mod at nå de politiske ambitioner og samtidig arbejder konstruktivt med virksomhedernes og borgernes behov.
Om dig
Vi forventer, at du har følgende formelle kompetencer:
- Relevant indsigt i hele fagområdet for industrimiljø - fx gennem sagsbehandling på området, og/eller som relevant part, fx fra rådgiverbranchen, hvor projekterne har været i tæt samarbejde med industrimiljø i det kommunale.
- En relevant naturvidenskabelig uddannelse, fx som ingeniør.
Det er ikke et krav, at du har erfaring som koordinator eller lignende, men det er vigtigt, at du har gåpåmod og har lyst til at gå ind i rollen som koordinator, hvor du får et stort ansvar.
Derudover lægger vi vægt på, at du som person:
- er motiveret og interesseret i at lære nyt
- kan skabe overblik i komplekse opgaver
- har en positiv og proaktiv tilgang til samarbejde
- trives med både drifts- og udviklingsopgaver
- er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
- kan prioritere og skabe følgeskab blandt kollegaer.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: søndag den 24. august 2025
- Tiltrædelse: 1. november 2025 eller snarest muligt
- Samtaler: forventes afholdt i ugerne 35-37 - 2025
- Kørekort: B er et krav
- Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst, med løn efter kvalifikationer. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse skal finde sted
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune