Fagkoordinator til byggesagsområdet

Mange ønsker at bygge på Nordfyn. Det er positivt, og vi har rigtig travlt på byggesagsområdet.

Vi leder nu efter en fagkoordinator, som kan styrke den faglige ledelse af byggesagsteamet. Vi søger en erfaren byggesagsbehandler, der kan bistå afdelingschefen (Plan og Kulturchefen) med at sikre en fagligt stærk og pragmatisk byggesagsbehandling samt et styrket fokus på overholdelse af servicemålene og sagsbehandlingstiderne generelt.

Om stillingen
Med dig, bliver vi er et team på i alt 7 byggesagsbehandlere og en BBR-medarbejder. Vi behandler alle slags byggesager - fra simpelt byggeri, herunder småbygninger, om- og tilbygninger, enfamiliehuse, nedrivnings- og lovliggørelsessager til større erhvervssager og etagebyggeri samt landzonesager. I teamet sætter vi god trivsel, samarbejde og solid faglig sparring højt i en dagligdag, hvor vi har fokus på leverancen. 

Som fagkoordinator skal du sikre den faglige linje i byggesagsteamet og den daglige prioritering af ressourcer samt arbejde med optimering, udvikling og ændring af sagsgange. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingschefen, som har det personalemæssige ansvar og det overordnede faglige ansvar.

I det daglige vil du som fagkoordinator være den der fordeler og koordinerer opgaverne blandt byggesagsbehandlerne, og du står også til rådighed med faglig sparring. Du skal desuden bidrage til at sikre kendskab til det samlede antal aktive sager samt, at lovgivning, servicemål og sagsbehandlingsfrister bliver overholdt. Ud over fagkoordinatorrollen vil du indgå i opgaveløsningen som byggesagsbehandler med egne sager.

Endelig vil du være ansvarlig for at udarbejde planer for opstart af nye medarbejdere mv.

Du vil få en bred samarbejdsflade internt i huset og eksternt, hvor du blandt andet vil arbejde sammen med rådgivere, projektudviklere og bygherrer. Du refererer i det daglige til afdelingschefen i Plan- og Kulturafdelingen.

Vi arbejder på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger for at skabe bedre løsninger sammen med borgere, virksomheder og politikere. Vi har fokus på at være effektiv i vores opgaveløsning og samtidig levere en høj kvalitet.

Om dig
Du er engageret, en dygtig byggesagsbehandler, og du har erfaring med eller lyst til faglig ledelse. Du skal trives med både udviklings- og driftsopgaver, og vi forventer, at du har mindst 4-6 års erfaring med byggesagsbehandling.

Du er en initiativrig og selvstændig person, som er god til at strukturere store mængder information og har stor interesse for bygningsreglementet og god forvaltningsskik. Du er positiv og imødekommende og kan arbejde sammen med mange forskellige kollegaer i organisationen.

Vi forventer, at du har en uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan sætte retning, prioritere og få følgeskab
  • har politisk tæft og forståelse
  • er proaktiv, handlekraftig og resultatorienteret
  • er analytisk, struktureret og helhedsorienteret
  • har et godt overblik og kan navigere sikkert i en travl hverdag
  • er god til at formulere dig i skrift og tale
  • har humoristisk sans og gåpåmod 

Om os
Byggesagsteamet er en del af Plan og Kultur, som består af 23-24 engagerede medarbejdere. Vi er en blanding af mange fagligheder, hvor medarbejderne i byggesagsteamet hovedsagelig er bygningskonstruktører og ingeniører. Udover byggesagsbehandling arbejder vi i Plan og Kultur med en bred vifte af spændende opgaver inden for byplanlægning, erhvervsservice og kultur og fritidsområdet. 

Vi er en del af Teknik, Erhverv og Kultur, som også rummer Natur og Miljø samt Driftsafdelingen, der arbejder med blandt andet kommunale bygninger samt vej- og klimaområdet.

Vi tilbyder et spændende job med afvekslende opgaver, stort som småt, i et godt fagligt miljø.

Løn og ansættelse
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til aftale om lokal løndannelse samt et funktionstillæg for fagkoordinatorrollen.

Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. april 2026.

Ansøgningsfrist onsdag den 18. februar 2026. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. og 27. februar 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bygge- og landzonesagsbehandler Jan Jessen på tlf.  23 47 41 19 – eller chef for Plan og Kultur Åse Nielsen på tlf. 21 52 36 83.

Arbejdssted: Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup.

Flyt gerne til Nordfyn

Vi er som nævnt ca. 30.00 indbyggere i kommunen, og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlinje på 154 km med alle de muligheder, det giver, og vi har et mål om at blive ”Danmarks bedste friluftskommune for familier” – vi er godt på vej.

Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund, hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere.

Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser.

Læs mere her: https://www.nordfynskommune.dk/

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 26. og 27. februar 2026
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt og senest 1. april 2026
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 37 timer
Kontaktperson:
Åse Nielsen Chef for Plan og Kultur
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Otterup
Jobområde: Teknik, Erhverv og Kultur
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47