OHØJ derude
Er du den pædagog, der kan forvandle en træpalle til et piratskib, tage på togt og bygge vulkaner, så sandkassen forvandles til en ægte vulkan- og skatteø? Eller nyder du at starte dagen sammen med en flok børn og med lommelygterne i hånden opleve morgenens magi?
Så er det måske dig, vi søger til et spændende pædagogjob hos os - tøv ikke med at sende din ansøgning!
Vi mangler her og nu en pædagog på 37 timer samt en barselsvikar på 30 timer pr. 1. september i vores børnehave. Sammen skal vi skabe et spændende og legende læringsmiljø, med fokus på at udvikle og styrke gode børnefællesskaber, hvor legen hersker og barnets stemme råder.
Om os i Børnehuset Nordmark
Børnehuset Nordmark ligger centralt i Søndersø by. Vi ligger i sammenhæng med Glavendrupskolen, afd. Nordmark, hvilket giver os let adgang til skolens faciliteter. Vi har aktuelt ca. 60 glade børn - heraf 12 i vuggestuen. Vi er en faglig- og velfunderet personalegruppe på 11, som hver dag går på arbejde i børnenes tjeneste. Vi har en kultur, hvor vi tager det ”gode humør” med os på arbejde, gør os attraktive overfor børnene og vægter vores indbyrdes samarbejde højt.
Vi er i børnehaven fordelt på tre basisgrupper, hvoraf den ene gruppe rummer de ældste børn. Vuggestuen har sin egen afdeling og huser desuden, hver fredag, en legestue gruppe fra distriktets dagpleje. Vi har gode fysiske rammer, hvor vi kan udfolde os i leg og forskellige aktiviteter både inde- og ude. For tiden har vi fokus på lege- og læringsmiljøer i uderummet, hvor vi ønsker at legepladsen bliver mere attraktiv med flere lege- og aktivitets muligheder i små ”rum”. Dette er også et led i kommunens tiltag omkring udedagtilbud, hvor science- og naturaktiviteter indgår.
Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder på tværs af basisgrupperne, både i store og mindre børnefælleskaber. Vi organiserer og positionerer os med forskellige roller, da vi tror på at når voksne er vel organiserede, så bliver det lettere for børnene at navigere, og selv være en aktiv del af deres vuggestue- og børnehaveliv. Derudover arbejder vi systematisk og målrettet med børnenes læring og udvikling, hvilket stiller krav til faglig refleksion over egen praksis. Vi er ud over det nævnte også optagede af den neuroaffektive tilgang, og legen er derfor en stor del af kerneopgaven.
Derudover arbejder vi ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk børnesyn, der understøtter den pædagogiske praksis.
”Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre”
Det er vigtigt at kunne forpligte sig til dette fælles børnesyn, da alle i personalegruppen skal bidrage og har ansvar for at vores børnesyn er ”synligt” og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde. Vi er hinandens forudsætninger i forhold til at skabe det bedste lege- og være sted for børnene, samt sikre vores fælles arbejdsmiljø.
Det er derfor vigtigt, at du kan redegøre for, hvordan du ser den voksnes rolle over for barnet og tydeliggøre, hvad det meningsfulde børneliv er, og hvilken betydning det har i et samarbejde med dine kollegaer.
Vi søger en pædagog, der:
Vi tilbyder dig:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet eksamenspapirer, relevante bilag og referencer senest mandag den 23. juni 2025.
Samtaler afholdes fredag den 27. juni 2025.
Du må meget gerne påføre i din ansøgning om du er interesseret i begge stillinger, eller kun den ene af dem.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Er du blevet nysgerrig? Så kig gerne forbi og oplev stemningen i vores hus.
Du kan kontakte:
Pædagogisk leder Laila Christensen på tlf. 21 19 77 34.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune