Vi søger to socialpædagoger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense (BBU) – et tilbud til borgere med medfødt hjerneskade.
Hvis du kan svare ja til dette, så smid os din ansøgning.
Vi ønsker at styrke, den i forvejen høje kvalitet i opgaveløsning af de socialfaglige indsatser for borgerne på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense. Derfor søger vi pædagoger til vores afdeling med medfødt hjerneskade.
Om Jobbet
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud i skønne, charmerende Bogense. Din indsats, engagement og din faglighed vil gøre en forskel for de borgere, der bor her. Sammen med dine kolleger støtter og vejleder du borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver, der er der. Borgerne har individuelle behov, men de fleste har brug for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum - og samtidig bringe din faglighed i spil.
Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel. Vi arbejder med neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse og sikrer, at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etik og integritet. Sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder ud fra voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), i tværfaglige teams med omkring 4-6 borgere pr. team, inden for de generelle arbejdsopgaver på stedet.
Om os
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et tre år gammelt tilbud, beliggende i udkanten af Bogense - kun 25-30 min. kørsel fra Odense, Middelfart og Assens. Vi har tre afdelinger samt eget køkken, hvor vores to ernæringsassistenter laver mad fra bunden til alle afdelingerne:
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense ligger i udkanten af Bogense - tæt på naturen. Alle lejligheder er indrettet til målgruppen og rummer omfatter også træningscenter, træningskøkken og café.
Vi samarbejder på tværs af afdelingerne til gavn for både borgerne og medarbejderne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv – og vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave.
Fælles for alle tilbuddene er den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang, hvor vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde liv. Vi støtter borgerne i at udvikle og vedligeholde deres kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.
Vi tilbyder
Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde - det kan borgerne mærke.
Derfor får du:
Vi ønsker os, at du:
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 30- 37 timer om ugen. Vi er fleksible ift. din kommende arbejdsplan, som indeholder dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter, så vi har den senest torsdag den 14. august 2025, kl. 12.
BEMÆRK: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så hold dig ikke tilbage.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt leder for Botilbud Bogense – Udviklingshæmmede - Betina Lauth Andersen på tlf. 40 49 92 71.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgning sendes elektronisk via linket her på siden.
Vi arbejder i Nordfyns Kommune på at skabe den ”Attraktive Arbejdsplads”, og her kan du i linket bl.a. læse mere om personalepolitikken, MED-aftalen, arbejdsmiljø, sundhedsordning, medarbejdergrundlag og meget mere:
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune