Er du socialpædagog med Neuropædagogisk erfaring? Så se her…

Vi søger 2 socialpædagoger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense Senhjerneskade. 

  • Ser du det spændende i at være en vigtig del af at skabe stabilitet i hverdagen og dermed bidrage til at skabe et levedygtigt hus til glæde for borgere, pårørende og kollegaer?
  • Har du kompetencer inden for neuropædagogik eller drømmer du om at få det?

Hvis du kan svare ja til dette, så send os din ansøgning.

Da vi ønsker at styrke, den i forvejen høje kvalitet, i opgaveløsning af de socialfaglige opgaver ved borgerne på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense, så søger vi pædagoger til vores afdeling med erhvervet hjerneskade. 

Om Jobbet 
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud i skønne charmerende Bogense. Din indsats, engagement og faglighed vil gøre en forskel for de borgere der bor på stedet. Du vil sammen med dine kolleger støtte og vejlede borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver der er der. Borgerne har mange individuelle behov, men de fleste har stort behov for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum og samtidig sætte din faglighed i spil. Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel.

Vi arbejder med neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse, og sikrer at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etikken i arbejdet med borgeren. Sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder ud fra voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) i tværfaglige teams med 4 borgere i hvert team inden for de generelle arbejdsopgaver på stedet. 

Om os
Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et 3 år gammelt tilbud som ligger i udkanten af Bogense kun 25-30 min. kørsel i bil fra Odense, Middelfart og Assens. Vi har tre afdelinger samt eget køkken, hvor vores to ernæringsassistenter laver mad fra bunden til alle afdelingerne:

  • Botilbud Bogense - BBS er et døgntilbud til 12 voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
  • Botilbud Bogense – BBU er et døgntilbud til 9 voksne borgere (+18 år) med nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne.
  • Aktivitetstilbud Bogense er et dagtilbud, hvor borgerne visiteres efter serviceloven §104. Tilbuddet retter sig mod borgere med medfødt eller erhvervet hjerneskade. 

Bo og Aktivitetstilbud Bogense er placeret i udkanten af Bogense tæt på naturen. Alle lejligheder er indrettet til de ovenstående borgere og rummer bl.a. også træningscenter, træningskøkken og café. 

Vi samarbejder på tværs af afdelingerne til gavn for borgerne og medarbejderne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv.

Vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave.

Da vi er et højt specialiseret tilbud for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade som følge af en sygdom eller ulykke, har vi derfor en god normering. Vi sikrer at rehabiliteringen opnås gennem en bred vifte af indsatser med det formål at give de bedste forudsætninger for livskvalitet, trivsel og mestring i hverdagslivet med afsæt i borgerens ressourcer. 

Der er 12 beboere efter §105/§85. 

Fælles for alle tilbuddene er den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogiske tilgang samt at vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde liv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en hverdag fyldt med mening, udvikling og livskvalitet.

Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan borgerne mærke.

Derfor får du:

  • En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med erhvervet hjerneskade.
  • En arbejdsplads med plads til at være ny.
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen.
  • Et spændende job med god mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling.
  • Omsorgsfulde kollegaer og ledelse med masser af humor.
  • Et bredt og godt tværfagligt samarbejde i huset med bl.a. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter og pædagoger.
  • Et godt tværfagligt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere.
  • Mulighed for faglig udvikling. Vi tilbyder 3 dages neuropædagogisk grundkursus via hjerneskaderådgivningen.
  • Vi har kontinuerlige teammøder, borgersupervision samt personalesupervision med neurofaglig formidler i hjernepraksis.

Vi ønsker os:

  • At du er uddannet pædagog og gerne med erfaring fra specialområdet.
  • At du ser det meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret omkring borgeren, hvor personlig pleje er en del af hverdagen.
  • At du har lyst til at bidrage fagligt til et godt og udviklende miljø for borgerne.
  • At du kan reflektere over egen praksis og er nysgerrig og åben for nye ideer og tilgange.
  • At du er god til at skabe overblik og struktur.
  • At du har humor. Vi tror på, at humor er en vigtig ingrediens i et godt arbejdsliv.
  • At du er samarbejdsvillig - værdsætter det gode samarbejde både i teams og tværfagligt.
  • At du sætter en ære i den gode dokumentation.
  • At du har kørekort til bil.                                                               

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 30- 37 timer om ugen. Vi er fleksible ift. din kommende arbejdsplan som indeholder dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingerne ønskes besat fra den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansøgningsfrist
Vi holder åbent hus den 13. maj kl. 17-18, hvor du kan komme og se stedet, der vil være introduktion til vores sted samt du vil få et indblik i borgernes hverdag. Tilmelding kan ske på sms på tlf. 23113499 (Anita) senest mandag den 12. maj kl. 23.59.

Send din ansøgning så vi har den senest søndag den 25. maj 2025, kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte leder for Botilbud Bogense – afd. Senhjerneskade Anita Pultz Henckell på tlf. 23113499.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning sendes elektronisk via linket her på siden.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: Samtaler afholdes løbende
Ansættelsesdato: 1. juni 2025 eller snareat muligt
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid/Deltid
Kontaktperson:
Anita Pultz Henckell teamleder
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Bogense
Jobområde: Pleje, Omsorg og Sundhed
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47