Børne- og ungehjemmet Langebyhus søger tilkaldevikarer

Langebyhus er et børne- og ungehjem for børn i alderen 5-17 år, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme. 
Langebyhus er på nuværende tidspunkt godkendt til 12 pladser, hvoraf to af pladserne anvendes som akutpladser. Huset er inddelt i 2 afdelinger; en afdeling for børn i alderen 5-12 år og en afdeling for unge i alderen 13-17 år. 

På Langebyhus arbejder vi hver dag for, at børnene og de unge trives og udvikler sig.
Vi er i vores daglige arbejde opmærksomme på, at børnene ikke er problemet, men at de viser os problemet. Derfor vægter vi inddragelsen af børn og unge højt, og vi har løbende fokus på at styrke inddragelsesdelen i vores praksis.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for, at alle kan lykkedes på trods af forskellige forudsætninger i livet. Det er vores mission at skabe de bedste betingelser for børnene og de unges trivsel - og de bedste muligheder for, at de kan udvikle deres individuelle styrker, kompetencer og potentiale.
Vi er optaget af, at vi møder børn, unge og deres familier og øvrige samarbejdspartere anerkendende og med en tro på, at alle mennesker gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger, man hver især kommer med. 

Hverdagen på Langebyhus bliver båret igennem af forudsigelige, vedholdne og tilgængelige voksne, som arbejder ud fra en mentaliserende og systemisk tilgang med afsæt i en individuel behandlingsorienteret ramme.
Vi prioriterer pædagogisk planlagte aktiviteter og fritidsaktiviteter i nærmiljøet med henblik på at sikre børnene og de unge de bedst mulige udviklings- og læringsmuligheder, og samtidig styrke deres netværk uden for Langebyhus.

Vi ser gerne, at du som tilkaldevikar

  • har pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund og/eller erfaring i at arbejde med børn og unge
  • er omsorgsfuld, nærværende, nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • er ærlig og tydelig i din kommunikation
  • kan tilgodese børnenes/de unges individuelle behov
  • har stærke relationelle kompetencer, og at du bidrager til og værdsætter et godt samarbejde med såvel børn som voksne
  • er klar på at tage del i husets aktiviteter og daglige gøremål – både de pædagogiske opgaver og de praktiske opgaver som f.eks. madlavning, tøjvask mv.
  • har mulighed for at tage en eller flere vagter hver 14. dag, således der ikke går for lang tid imellem at børnene og de unge ser dig
  • er psykisk robust
  • har kørekort B

Vi tilbyder

  • oplæring/introvagter
  • løbende vikarvagter - både dag-, aften-, weekend- og nattevagter - aflønnet efter gældende overenskomst.
  • en positiv og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede, kreative og inspirerende kollegaer og ledere
  • kollegial sparring

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Kontakt
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte:
afdelingsleder Charlotte Jespersen på telefon 2053 0886 eller souschef Mette Riis Ebersbach på telefon 2132 3503.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 11. juli 2024.
Vi afholder løbende samtaler.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: Samtaler afholdes løbende
Ansættelsesdato: Efter aftale
Kontrakt-/ansættelsestype: Timelønnet
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Charlotte Hempel Kaalund Jespersen members of Langebyhus
Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Søndersø
Jobområde: Undervisning, Børn og Unge
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47