Bogense Skole søger to lærere, der vil gøre matematik levende!

Vil du lære Fyns bedste børn, at matematik også er noget, vi finder i skoven og i vandet?

På Bogense Skole søger vi to engageret lærere til faste fuldtidsstilling med undervisning i matematik på mellemtrinnet og i udskolingen. Kan du også undervise i tysk, madkundskab og fysik/kemi, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi søger to lærere, der sammen med os vil styrke elevernes faglige udvikling, trivsel og deltagelse i inkluderende børnefællesskaber. Hos os er relationer, fællesskab og læring tæt forbundet, og vi arbejder målrettet på at skabe de bedste muligheder for alle børn.

Om stillingerne

Stillingerne er begge på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2027 eller gerne tidligere, hvis det er muligt.

Du bliver en del af et engageret lærerteam, som hver dag samarbejder om at skabe et trygt, udviklende og inspirerende læringsmiljø for vores elever. Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores skole.

Vi er fleksible i forhold til fagfordeling og skema, hvis vi finder de rette kandidater.

Vi søger to kollegaer, der

  • har linjefag eller tilsvarende kompetencer i matematik og gerne tysk, madkundskab eller fysik/kemi
  • arbejder systematisk og struktureret med undervisning og elevudvikling
  • ser styrken i inkluderende læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber
  • møder elever, forældre og kolleger med positivitet og engagement
  • har lyst til at udvikle sig sammen med et team, der brænder for at gøre en forskel

Hos os får du

  • en spændende og mangfoldig arbejdsplads med engagerede kolleger
  • en skole i positiv udvikling, hvor ledelsen er lydhør og åben for nye idéer og initiativer, der styrker inkluderende børnefællesskaber
  • små årgange, hvor vi har gode muligheder for at se og understøtte den enkelte elev
  • to spor fra 0.-9. klasse og stærke lokale traditioner
  • et tæt samarbejde mellem kolleger, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • unikke omgivelser tæt på både skov og strand, som naturligt kan bringes i spil i undervisningen og skolens hverdag

Vi lægger vægt på, at du

  • har mod på at udfordre både dig selv og os
  • kan skabe tryghed, trivsel og læring for alle elever
  • vil være en aktiv del af skolens fællesskab og udvikling
  • bidrager til et inkluderende syn på børn og læring

Vil du vide mere?

Vi håber, du har lyst til at komme forbi og opleve skolen, stemningen og omgivelserne, inden du sender din ansøgning. Vi ser meget positivt på besøg og uformelle samtaler, så du får mulighed for at mærke, om Bogense Skole er det rette sted for dig.

Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret skoleleder Jeanett Følleslev på tlf. 40 24 31 18
  • Konstitueret viceskoleleder Louise Søndergaard Davidsen på tlf. 24 89 32 73

Hvis vi ikke svarer, er du velkommen til at sende en sms, så ringer vi tilbage.

Læs mere om os på skolens hjemmeside  www.skoledistrikt-Bogense.aula.dk og på vores Facebook-side  Bogense Skole.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 22. november 2026. 
Samtaler forventes afholdt torsdag den 26. november 2026 i tidsrummet kl. 13-17.

Stillingen søges via linket på siden. 

Forventet lønniveau for en nyuddannet lærer: 37.973,91 kr. pr. måned

Ovenstående er eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme tillæg for erfaring.

Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din erfaring, efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, før ansættelse kan finde sted.

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 26. november 2026 kl. 13-17
Ansættelsesdato: 1. januar 2027
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Ugentligt timetal: 37 timer
Kontaktperson:
Jeanett Buch Følleslev Konstitueret skoleleder
Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Bogense
Jobområde: Undervisning, Børn og Unge
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47