Bo- og Aktivitetstilbud Bogense søger weekendkollega – har du brug for lidt ekstra indtjening?

Har du lyst til et meningsfuldt arbejde med mennesker – og mulighed for lidt ekstra indtjening?

Vil du arbejde en eller to faste weekender om måneden? Eller måske bare et par faste fredage om måneden? Så er det måske dig, vi mangler.

Bo- og Aktivitetstilbud Bogense søger faste kollegaer til vores aftenvagter fredag, lørdag og søndag. Du behøver ikke være uddannet inden for området. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og interesse for at lære om blandt andet pleje- og omsorgsopgaver samt forflytningsteknikker. Vi søger dig, der har let til smil og interesse for andre mennesker.

Hos os får du et spændende og meningsfuldt arbejde i Bogense, kun 25-30 minutters kørsel fra Odense, Middelfart og Assens. Vi tilpasser arbejdstiderne efter ankomst- og afgangstider for offentlig transport.

Arbejdstid: kl. 15.00-23.00 (eventuelt til kl. 22.00)

Om jobbet

På vores afdeling for senhjerneskade bor 12 voksne borgere med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.

Du bliver en del af et tværfagligt team, der støtter borgerne i deres hverdag. Arbejdet foregår i borgernes eget hjem og omfatter blandt andet:

  • Personlig pleje
  • Praktiske opgaver
  • Støtte og vejledning
  • Hverdagsaktiviteter

Personlig pleje er en væsentlig del af arbejdet. Hos os er plejen ikke blot en praktisk opgave, men også en mulighed for at skabe relationer, tryghed, livskvalitet og værdighed for den enkelte borger.

Vi arbejder med en neuropædagogisk tilgang og tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer. Vi dokumenterer i Nexus, og du får naturligvis den nødvendige oplæring.

Vi søger dig, der

  • har interesse for specialområdet og gerne erfaring med plejeopgaver eller et ønske om at lære det
  • trives med at arbejde tæt på mennesker og ser personlig pleje som en naturlig del af arbejdet
  • har lyst til at bidrage til et godt og udviklende miljø for borgerne
  • er samarbejdsvillig, ansvarlig og reflekterende
  • har humor og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Vi tilbyder

  • grundig introduktion og følvagter med erfarne kolleger
  • en arbejdsplads med plads til at være ny
  • kompetente og engagerede kolleger
  • et stærkt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter og pædagoger
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • omsorgsfulde kolleger og en ledelse med humor og fokus på trivsel

Ansættelsesvilkår

Du kan blive fastansat med de aftalte timer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og relevante bilag hurtigst muligt og senest den 16. november 2026.

Bemærk: Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt:

Anita Pultz Henckell
Leder
Tlf. 23 11 34 99

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: Løbende samtaler
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Anita Pultz Henckell Faglig leder
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Bogense
Jobområde: Pleje, Omsorg og Sundhed
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47