Vil du arbejde med data, systemer og ledelsesinformation tæt på beslutningerne? Kan du omsætte analyser til klar formidling og understøtte ledelsen i en politisk styret organisation? Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Jobcenter Nordfyn søger en analytisk stærk AC‑konsulent til vores tværfaglige sekretariat. Her får du en central rolle i arbejdet med datastyring og ledelsesinformation på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet.
Stillingen har fokus på at sikre et solidt og anvendeligt datagrundlag for ledelsen. Du skal kunne arbejde analytisk med data, omsætte indsigter til klar og relevant ledelsesinformation og reagere, når udviklingen kalder på opmærksomhed.
Du bliver en del af et tværfagligt sekretariat, hvor vi arbejder tæt på ledelsen og understøtter både drift, styring og udvikling. Her får du en vigtig rolle i at skabe overblik over data, sikre kvalitet og sammenhæng samt bidrage til, at vi anvender vores systemer bedst muligt, herunder vores fagsystem Fasit.
Samtidig indgår du i sekretariatets øvrige opgaver, hvor du bidrager med formidling, sagsfremstillinger og tværgående udviklingsopgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder:
Om os
Social og Arbejdsmarked omfatter hele voksenvelfærdsområdet i Nordfyns Kommune, herunder både jobcenter-, social-, sundheds- og ældreområdet. Området ledes af direktøren for Social og Arbejdsmarked samt to fagchefer for hhv. Jobcenter og Voksen Velfærd.
Jobcentret består af Socialfagligt Team, Team Job og Virksomhed samt Team Ydelse og Administration. Her arbejdes blandt andet med beskæftigelsesindsatser, virksomhedsservice, borgerhenvendelser og administrative opgaver på arbejdsmarkedsområdet.
Voksen Velfærd består af Voksen Myndighed, Træning og Forebyggelse, Sundhedsberedskab og Behandling, Hjemmepleje og Social Støtte samt Bo- og Aktivitetstilbud. Området spænder bredt fra myndighedsopgaver på det specialiserede socialområde til hjemmepleje, sygepleje, rehabilitering, bostøtte, plejeboliger, botilbud og aktivitetstilbud.
På tværs af områderne arbejder vi hver dag for at skabe gode, sammenhængende og helhedsorienterede forløb for borgerne. Sekretariatet er placeret på Søndersø Rådhus i tæt sammenhæng med både Jobcenter og Voksen Myndighed, hvilket giver gode muligheder for tværgående samarbejde og faglig sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest og reference indhentes før ansættelse kan finde sted.
Der er mulighed for at vælge en 4-dages arbejdsuge. Hjemmearbejde efter aftale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte arbejdsmarkedschef Kia McDermott på tlf. 23 84 65 79. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil blive kontaktet.
Ansættelse pr. 1 august 2026 med respekt for eventuelt planlagt ferie.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 17. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 26 - 2026
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune