Kunne du tænke dig, sammen med medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere at være med til at søge nye måder at løse tingene på?
Har du sans for struktur og er du samtidig god til at sætte din kreativitet i spil? Er du skarp på koordination og motiveres du af at få svære kabaler til at gå op?
Så er du måske kandidat til stillingen som gruppekoordinator i Helhedsplejen i Nordfyns Kommune.
Stillingen er til besættelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Hvem er vi, og hvad er opgaven?
Helhedsplejen i Nordfyns Kommune arbejder målrettet med rehabilitering og aktiverende pleje på såvel ældrelovs-, servicelovs- som sundhedslovsområdet.
Vi har et skarpt fokus på, om vores arbejde med klinikker, dosisdispensering, velfærdsteknologi, digitræning, § 83 A-ydelser, opstartssamtaler samt systematik og ensartethed i arbejdet omkring kørelister og dokumentation kan give større borgertilfredshed og større grad af selvhjulpenhed end traditionel hjemmepleje kan.
Og det virker!
I løbet af 2026 tager vi spadestikket dybere, når vi i praksis kommer nærmere på visitering efter pakker i stedet for som enkeltindsatser. Dette arbejde bliver du en meget vigtig deltager i, idet din sikring af god koordinering vil være afgørende for, at borgerne oplever tilfredshed med den støtte, de får, samtidig med at vi sikrer optimal ruteplanlægning og overholdelse af økonomien i pakkerne.
Din primære opgave bliver, sammen med din kollega, at planlægge kørelister og sikre, at opgaveløsningen i dagligdagen sker ud fra borgernes behov og medarbejdernes kompetencer. Målet er, at den daglige drift og fordeling af ressourcer i de forskellige vagtlag / teams, koordineres på bedst mulig vis.
Som gruppekoordinator vil du blandt andet få ansvar for:
Daglig koordinering og planlægning
Borgerforløb og visiterede indsatser
Arbejdstiden ligger på hverdage og nogle dage med overlap til aftenvagten. Arbejdstiden koordineres med øvrige gruppekoordinatorer i kommunen. Der vil i perioder være behov for ændringer i arbejdstiderne, hvilket du skal være indstillet på.
Om dig
Du har et smil på læben, er imødekommende, stabil og handlekraftig, samtidig med at du kan kommunikere roligt, udvise overblik og holde hovedet koldt i en til tider uforudsigelig hverdag.
Derudover forventer vi, at du:
Alt det praktiske
Helhedsplejen i Bogense opdelt i tre dagteams, ét aftenteam og ét natteam. De faste teams består af SOSU-assistenter og -hjælpere samt elever og afløsere, som har et tæt samarbejde med sygeplejen, terapeuter i længerevarende forløb og rehabiliteringsterapeuterne.
Vores kerneopgave er at fremme den enkeltes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, og vi har opbygget en organisering og en mødestruktur, der understøtter dette.
Stillingen er forankret i Helhedspleje Bogense, hvor du refererer til områdelederen i det pågældende område. Der er allerede tilknyttet en gruppekoordinator i gruppen, så du er sikret en god oplæring og daglig sparring. Derudover udvikler og samarbejder vi på tværs af de tre helhedsplejegrupper i kommunen.
Vi kan tilbyde dig:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi ønsker stillingen besat pr 1. april 2026 og fristen for at søge er fredag den 13. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 17. februar 2026.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Jeanet Brøndsted på tlf. 29 16 07 55.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune