Genopslag - Social- og sundhedsassistenter søges til Team 83 – gør en forskel for mennesker med særlige behov

Et job med mening og faglighed – er det noget for dig?

Drømmer du om et arbejde, hvor din faglighed bliver brugt, din indsats værdsat – og hvor du hver dag gør en konkret forskel for mennesker med komplekse behov?
Har du lyst til at blive en del af et lille, stærkt team, hvor tryghed, trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd?

Så er Team 83 måske lige stedet for dig!


Om Team 83 

Team 83 er en del af Søndersø Hjemmepleje og Social Støtte og har base i Særslev, men dækker hele Nordfyns Kommune. Vi er en hjemmeplejegruppe der arbejder med voksne borgere med sociale og/eller psykiatriske udfordringer, der har behov for en særlig, individuelt tilpasset indsats –under SEL §83 og SUL §138.

Hos os møder du:

  • En tværfaglig gruppe af social- og sundhedsassistenter/hjælpere og pædagogiske assistenter
  • Et miljø, hvor faglighed og relationer vægtes højt
  • Et team, hvor der er tid til refleksion, sparring og udvikling

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Visiterede opgaver hos borgere i hjemmeplejen der har brug for en særlig tilgang
  • Medicinhåndtering, dosering og opdatering af FMK
  • Dokumentation i Nexus
  • Koordination og dialog med pårørende, læger og samarbejdspartnere
  • Anvendelse af kliniske retningslinjer og TOBS
  • Triagering sammen med sygeplejersker
  • Faglig sparring og oplæring af kolleger

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Arbejder professionelt og med faglig stolthed
  • Er nysgerrig, tålmodig og fordomsfri i mødet med borgeren
  • Har lyst til at arbejde med borgere med psykiatriske eller sociale udfordringer
  • Ser værdien i et tæt, tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt – men også bidrage til fællesskabet
  • Har erfaring med – eller mod på – Nexus og dokumentation

Er du nyuddannet og motiveret for målgruppen? Så hører vi også meget gerne fra dig!

Det får du hos os:

  • En grundig introduktion
  • Daglige morgenmøder og tæt koordinering i hverdagen
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet, stærkt sammenhold og mulighed for at præge din arbejdsdag
  • Faglig sparring med sygeplejersker og andre faggrupper
  • En ledelse, der er tilgængelig og nærværende
  • En hverdag, hvor din faglighed og dine menneskelige kompetencer bringes i spil

Praktisk

  • Stillingerne er faste og på 32 timer/uge 
  • Der vil være skiftende dag og aftenvagter samt weekendvagt hver anden weekend
  • Startdato: 1. sep. 2025 – eller hurtigst muligt derefter
  • Arbejdssted: Team 83, med base i Særslev

 

Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning og bliv en del af et team, hvor faglighed, mening og relationer er i centrum. Hos Team 83 får du ikke bare et job – du får en hverdag, hvor du gør en forskel.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Uønsket post”.
 

Yderligere oplysninger

 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig leder Rebekka Kenworthy på tlf. nr. 21 18 97 35.

Ansøgningsfrist: 24.august 2025

Ansættelsessamtaler: 26.august 2025

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn i henhold til gældende overenskomst
  • Der indhentes straffeattest før ansættelse
  • Kørekort er et krav

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Samtaledato: 26. august 2025
Ansættelsesdato: 1. sep. 2025 – eller hurtigst muligt derefter
Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Ugentligt timetal: 32 timer pr. uge
Kontaktperson:
Rebekka Holstener Kenworthy Faglig leder for Social støtte
Særlige krav: Tilfredsstillende straffeattest
Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Arbejdssted: Særslev
Jobområde: Pleje, Omsorg og Sundhed
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
CVR.nr.: 29 18 89 47